Psykolog til Veterancentret [Denmark]


 

Vil du være en del af et engageret hold af psykologer, der arbejder med forebyggelse gennem udviklingen af et koncept for Militær Mental Træning (MMT)?

Så er her muligheden for en tidsbegrænset ansættelse frem til udgangen af 2024.

Om os

Du bliver ansat i sektionen for Internationale Operationer, der i dag består af 15 kolleger, der er fordelt på de lokale veterancentre i Aalborg, Karup, Fredericia, Slagelse, Høvelte og Svanemøllen. Stillingen er placeret på Svanemøllen Kaserne, og er en forlængelse af en nuværende tidsbegrænset stilling.

Sektionen er en del af Militærpsykologisk afdeling på i alt ca. 50 kolleger, som også er fordelt på de lokale veterancentre.

Arbejdspladsen er kendetegnet ved høj faglighed og professionalisme. Vi værdsætter et lærende miljø og udfordrer gerne vanetænkning med nye forsknings- eller udviklingsprojekter.

I sektionen for Internationale Operationer arbejder vi både med forebyggelse og behandling. Vi arbejder forebyggende gennem bl.a. undervisning af soldaterne forud for udsendelse. For at forstærke denne indsats har vi siden medio 2020 arbejdet på at udvikle og implementere et koncept for Militær Mental Træning.

Om stillingen
Du indgår i et velfungerende team, der de sidste 3 år har arbejdet engageret og målrettet med at udvikle og implementere Militær Mental Træning ved Forsvarets enheder. Et koncept der bygger på ”Train the Trainer” princippet.

Dine arbejdsopgaver vil fortrinsvis være:
  • Undervisning af befalingsmænd og officerer med henblik på, at de efterfølgende kan virke som instruktører indenfor Militær Mental Træning.
  • Undervisning af forsvarets enheder i Militær Mental Træning.
  • Deltage i det fortsatte udviklingsarbejde indenfor Militær Mental Træning.
  • Bidrage til opbygning af hjemmeside.

Der vil være perioder med del rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsning og kursusaktivitet. Rejseaktiviteten er normalt afsluttet indenfor samme døgn, men kan i enkelte situationer kræve overnatning.
Om dig

Du er uddannet psykolog (cand.psych.), gerne autoriseret, men dette er ikke et krav.
Du har erfaring indenfor Human Performance Optimization herunder gerne sportspsykologien eller forebyggelsesarbejde indenfor stress.

Som person er du åben og selvstændig med lyst til at indgå i et dagligt samarbejde med såvel egen som andre faggrupper. Du trives godt i et miljø med mange forskellige opgaver, der alle løses, der hvor soldaterne gør tjeneste.

Vi stiller krav til din fleksibilitet og dine kompetencer, men gennem dialog og planlægning vil der være fokus på, at du kan opretholde en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten. Lønnen er anciennitetsbestemt, omfatter et centralt forhandlet tillæg, evt. autorisationstillæg samt mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Fast tjenestested er Svanemøllens Kaserne.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet og du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen i relation til opgaver og vilkår, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Grand på telefon 3266 5507. Har du spørgsmål til den faglige del af stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anders Kjærgaard på telefon 7281 9768.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Stillingen er til besættelse snarest mulig og løber frem til 31. december 2024.

Ansøgningsfristen er onsdag, den 6. september 2023. Ansættelsessamtalerne forventes gennemført løbende på Svanemøllens Kaserne.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link og vedhæfte ansøgning, C.V, samt uddannelsesbevis og autorisationsbevis. Vær opmærksom på at bilag kun kan tilføjes som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM VETERANCENTRET
Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsatsrettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Ud over de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse.

Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.

Du kan læse mere om Veterancentrets arbejde på vores hjemmeside http://veteran.forsvaret.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

06.09.2023

Indrykningsdato
22.08.2023

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال